Alkoholbehandling
Anden medicinsk behandling
B-vitaminer
Efter et overforbrug af alkohol kan man mangle B-vitaminer. Ved B-vitamin mangel er der risiko for uoprettelig hjerneskade. I Alkoholbehandlingen udleveres 2 forskellige glas, B-combin og B1-vitamin.
Campral
Campral anvendes i Alkoholbehandlingen. Campral kan hos en del reducere drikketrangen og positivt medvirke til fortsat alkohol afholdenhed.
Naltrexon
Naltrexon anvendes i alkoholbehandlingen. Naltrexon kan hos en del nedsætte alkoholindtaget hos afhængige, der ønsker at reducere deres forbrug.
Antabus
Antabus forhindrer fuldstændig nedbrydning af alkohol i leveren. Det betyder, at man vil få voldsomme symptomer ved samtidig indtagelse af ALLE former for alkohol. Antabus har tidligere været et meget anvendt præparat i Alkoholbehandling. Der er i dag større anbefaling for trangreducerende præparater, som Campral og Naltrexon. Antabus bruges derfor i mindre grad.
Kost
Hos alkoholafhængige kan manglende energiindtag i visse tilfælde føre til en livstruende tilstand. Ved alkoholophør er det derfor meget vigtigt at indtage energi i form af mad eller drikke, også selv om appetitten er nedsat.