Alkoholbehandling
Medicinsk behandling af abstinenser
I alkoholbehandlingen er der mulighed for medicinsk behandling som supplement til samtalebehandlingen.
Udover medicinsk behandling for alkohol abstinenser og vitaminbehandling, tilbyder vi også medicin for trang og alkohol.
Ved en konsultation med alkoholbehandlingens læge, bliver det vurderet, om der er abstinenser, der skal behandles med medicin og om det kan foregå i alkoholbehandlingen eller om der er behov for vurdering på sygehuset.
Det kan også vurderes om anden medicin, sammen med samtaler, vil kunne støtte personer, som ønsker afholdenhed eller nedsættelse af alkoholforbrug.
Risolid
Abstinenser behandles med Risolid. Du får Risolid udleveret i Alkoholbehandlingen til én dag ad gangen. Abstinensbehandlingen varetages af Alkoholbehandlingens lægekonsulent. Såfremt det ikke er muligt at træffe lægekonsulenten ved din første henvendelse, anbefaler vi, at du venter med alkoholophør, til lægekonsulenten træffes.