Alkoholbehandling
Vil du sænke dit alkoholforbrug?
Kolding Kommune tilbyder gratis rådgivning og behandling
Du behøver ingen henvisning fra din læge og kan til en hver tid kontakte os telefonisk i åbningstiden. Det er også muligt at være anonym, og du kan henvende dig til os, uanset hvor du bor – også hvis du bor i en anden kommune.
De fleste behandlingsforløb foregår ambulant. Det vil sige, at du ikke er indlagt under behandlingen, og kan derfor stadig passe dit arbejde og være sammen med din familie.
Alle former for behandling, som tilbydes i Alkoholbehandlingen er gratis for dig som borger, og det er muligt at henvende sig anonymt.
Fakta om alkohol
Intet alkoholforbrug er risikofrit. Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkoholforbrug for mænd og kvinder.
Anbefalingerne bygger på forskning og videnskabelige fund om alkohols skadelige virkning på helbredet.
Sundhedsstyrelsen har sat en lavrisikogrænse, hvilket betyder man vil have lav risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis man overholder anbefalingen. Overskrider man derimod Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for ugentlige alkoholindtag er man i høj risiko for, at kunne blive syg på grund af alkoholen.
Intet alkoholindtag er risikofrit for dit helbred
Er du 18 år eller derover?
- Højst 10 genstande om ugen
- Højst 4 genstande samme dag
Er du under 18 år?
- Lad være med at drikke alkohol
Er du gravid eller prøver på at blive det?
- Lad være med at drikke alkohol
Sundhedsstyrelsens alkoholråd
- Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
- Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
- Du kan minimere din helbredsrisiko, hvis du højst drikker 10 genstande om ugen
- De 10 genstande skal dog fordeles over ugens dage, så man maksimalt drikker 4 genstande samme dag.
- Risikoen er nærmest ens for mænd og kvinder, så længe man ikke overskrider 10 genstande om ugen. Hvis man drikker mere stiger risikoen hurtigere for kvinder end for mænd.
- Er du gravid skal du undgå alkohol. Prøver du at blive gravid, så undgå alkohol for en sikkerheds skyld
- Ammende kvinder anbefales at udvise forsigtighed ved alkoholindtag
- Er du ældre skal man være særligt forsigtig med alkohol
Sundhedsstyrelsens alkoholråd til børn og unge
- At børn under 18 år slet ikke drikker alkohol
- Alkohol kan være skadeligt og påvirke både hukommelse og indlæringsevne hos børn og unge, fordi hjernen fortsat er under udvikling