Alkoholbehandling
DAT gruppe (Dialektisk Adfærdsterapi)
DAT gruppe (Dialektisk Adfærdsterapi) er et tilbud til borgere som er indskrevet i alkoholbehandlingen eller Revanche. Visitationen af borgere der tilknyttes fra Revanche er uafhængig af alkoholbehandlingen.
Gruppeforløbet henvender sig til borgere som er udfordret af følgende:
- Føler for meget/for lidt
- Reagerer voldsomt ved uro
- Tager lang tid om at falde til ro igen
- Problematiske relationer
- Identitetsforvirring
- Tomhed
- Selvdestruktiv adfærd
- Impulsiv adfærd
Gruppeforløbets formål er, at man opnår færdigheder i selvstændigt, at kunne håndtere evt. krisesituationer og dermed forebygge tilbagefald med alkohol. Der undervises i færdigheder til at håndtere uro og problematiske situationer bl.a. i relationer.
Det er et intensivt forløb med fremmøde hver torsdag kl. 13.00 – 15.00.
Gruppen består af højst 8 deltagere og 1-2 behandlere
Det er vigtigt at borgeren under gruppeforløbet er afholdende fra alkohol og andre rusmidler.