Luftrummet

Unge gruppe

Er du vokset op i et hjem hvor der er et stort forbrug af alkohol eller stoffer, så er du ikke den eneste. I ungegruppen møder du andre i alderen 13-21 år, der står i samme situation som dig.

Luftrummet tilbyder forløb med samtaler i en gruppe med op til 8 unge. Vi mødes hver anden uge og gruppemødet tager ca 1½ – 2 timer. Der er tavshedspligt i gruppen og det er de to gruppelederes ansvar, at sørge for at det er et rart og trygt sted at komme.
Vi mødes hver gang på Låsbyhøj, Nørregade 1, 6000 Kolding.

Formålet med at mødes i en gruppe er, at dele sine tanker, følelser og oplevelser med andre unge, som har erfaringer der minder om dine. Gruppebehandling er en blanding af individuelt fokus, fælles temaer og viden omkring hvordan det er, at have familie der har – eller har haft et misbrug. Erfaringen viser at når man i fællesskab får øvet sig på at dele svære ting – eller få sagt tingene højt, så bliver de nemmere at få sagt fra i andre situationer.

Vi ved godt at det kan være svært, at tage de første skridt og henvende sig – og sige højt at man har, eller har haft en forælder med et misbrug. Du skal vide at vi taler med mange unge, som har det ligesom dig.

Ring eller skriv til os, så kan vi sammen finde ud af, om et gruppeforløb kan være noget for dig. Ofte kan det give mening, at vi inden gruppeopstart, tager et par individuelle samtaler og får hørt lidt om dig, din historie og baggrund.

Kontakt Luftrummet:

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.